Find forbindelsen og trygheden igen

Parterapi

Parterapi er til jer, som gerne vil genfinde jeres forbindelse og tryghed i parforholdet.

Måske oplever I gentagende misforståelser, konflikter eller afstand. Måske har hverdagens pres og krav gjort jer mere til samarbejdspartnere end kærester, og I savner nærheden og intimiteten imellem jer. Hvad enten I ønsker at bearbejde en krise i jeres parforhold eller ønsker at passe på jeres forhold inden problemerne vokser sig større, så kan parterapi være en hjælp. Jeg vil hjælpe jer med at identificere jeres negative mønstre, forstå hinandens perspektiver og derfra hjælpe jer med at bryde mønstret og genfinde jeres kontakt, tillid og lyst til hinanden.

Min vigtigste opgave som parterapeut er at skabe et trygt rum, hvor I begge føler jer set og hørt. Sammen undersøger vi de mønstre, I er havnet i og det, som ligger bag konflikterne. Målet er ikke at finde ud af, hvem der har ret eller hvem der er syndebukken - men at forstå hinandens perspektiver, som en afgørende vej til at genskabe forbindelsen og trygheden i parforholdet.

Jeg anvender Emotionsfokuseret parterapi (EFT) som metode i parterapien, da den er veldokumenteret og gennemafprøvet i både forskning og i det kliniske arbejde. Afhængig af problematikken oplever de fleste par forbedringer i parforholdet efter 6-8 sessioner.

Parterapi i Svendborg på Fyn hos EFT-parterapeut Ditte. Få hjælp til konflikter, kommunikation og nærhed. Mød op i klinikken eller deltag online.

Temaer vi kan arbejde med

  • Konflikter og skænderier
  • Manglende intimitet og sex
  • Fastlåste mønstre
  • Kommunikationsproblemer
  • Manglende nærhed
  • Utroskab og tillidsbrud
  • Stress og familieliv
  • Overvejelser om brud
  • Jalousi og kontrol

Parterapi for par fra hele Fyn

Jeg tager imod par fra hele Fyn i min klinik i Svendborg. Her arbejder vi med jeres relation og det, I ønsker hjælp til.

Bor I for eksempel i Odense, Faaborg, Nyborg eller Ringe, kan I komme til Svendborg eller vælge online parterapi via Zoom. Onlinesamtaler kan være en god løsning, hvis transporten eller hverdagen gør det svært at komme til klinikken.

Er I i tvivl om, hvilket format der passer jer, er I altid velkomne til at kontakte mig.

Klienters oplevelser

Det siger klienter

Ditte skabte et enormt trygt og nærværende rum, hvor vi kunne tale ærligt og åbent med hinanden og hende. Det betød, at vi kom nærmere hinanden som par og vi bruger stadig de indsigter vi fik i parterapien.
Juliette Mai, Klient i online parterapi

Svendborg & online

Skal vi tage den første samtale?

Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe.

Book en tid